Konflikt- og antimobbestrategi

Konflikt- og antimobbestrategi

Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er en ensidig aggressiv handling, der er personfikseret og handler om at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet.

”En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger mellem mennesker” (Center for konfliktløsning. Det kriminalpræventive Råd)

Når mennesker er sammen, opstår konflikter. Særligt i indskolingen oplever mange elever konflikter, og selvom det kan føles svært for både elever og forældre, så vil disse konflikter også rumme et vigtigt udviklingspotentiale nemlig udviklingen af den sociale intelligens.

På Allerød Privatskole arbejder vi forbyggende bl.a. gennem undervisning i konflikttrappen og dens 7 trin. Hvorfor optrappes en konflikt? Hvordan nedtrapper vi en konflikt? Vi griber ind, når vi skønner, at eleverne ikke selv kan løse konflikten, og hvis det skønnes, at det har negativ indflydelse på den ene elevs situation. Vi løser konflikten i situationen i løbet af kort tid sammen med de involverede parter.

Kan konflikten ikke løses her og nu orienteres klasselæreren. Skønnes det af klasselæreren, at man ikke selv kan håndtere konflikten kontaktes ledelsen. Ledelsen skal altid orienteres, hvis forældre er involveret i konflikten.

Konflikthåndtering indeholder 4 punkter
* Hvad er der sket? Hvad er problemet?
* Hvilke følelser har konflikten vakt?
* Hvad vil du/I gerne have, der skal ske for at løse konflikten?
* Hvad kan du/I faktisk gøre?

Dette sker gennem en mægling, og det er her vigtigt, at begge elever ønsker at løse konflikten.

Mæglingen:
1. Accept af spilleregler – ikke afbryde, tale pænt, lov til at fortælle egen historie.
2. Oplevelse af konflikten – begge elever fortæller deres version, den mest følelsespåvirkede starter.
3. Fælles forståelse: hvad er eleverne enige om, evt. enige om at være uenige?
4. Hvilker ønsker til løsning har eleverne? Kan det lade sig gøre?
5. Klare aftaler om den løsningsmodel, man kommer frem til.

Lykkes det ikke at komme frem til en løsning orienteres ledelsen, såfremt denne ikke allerede er det.

På Allerød Privatskole accepterer vi ikke mobning. Mobning er, når en person gentagne gange udsættes for sårende eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. Eksempler kan være grove drillerier, fysisk mobning, sladder, latterliggørelse af andres holdninger eller udseende, eller at ignorere personer eller udelukke dem fra fællesskabet.

Læs mere her: Hvornår er det mobning http://dcum.dk/media/2153/8tegnmobny.pdf

Hvad gør skolen, når der er mistanke mobning? Det er skolens opgave at være opmærksom på, om elever mistrives på grund af mobning/grove drillerier og gribe ind ved at standse og bearbejde mobning.

Mulige tegn på mobning:
* Barnet bliver stille og indadvendt, fortæller ikke hvad der er galt
* Barnet virker angst/skræmt
* Barnet bliver aggressivt
* Barnet bliver ukoncentreret
* Barnet holder sig meget for sig selv/bliver holdt ude af de andre børn, undgår sociale arrangementer
* Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra de voksne
* Barnet forsømmer skolen og klarer sig fagligt dårligere

Vi griber ind i tilfælde af mobning. Alle børn og voksne på skolen griber ind, når mobning finder sted. Både børn og voksne i og omkring skolen skal:

Opfordre til at standse mobningen
Fortælle om mobningen til en voksen

Mobning vil altid være en kompleks størrelse, og hvilke dynamikker, der er i spil vil altid være forskellige fra klasse til klasse. Det er altid vigtigt at undersøge situationen nærmere og blive klogere på, hvad der er på spil mellem de involverede elever og i klassen. Det er vigtigt at tale med de elever, det vedrører og efterfølgende udarbejde en fælles indsatsplan for hele klassen, da en fælles energi, kan få vendt situationen i en anden og mere positiv retning. Det gælder om at få klassen til at fokusere på “det fælles tredje” – til et “vi”.

“Man skal prøve at løfte blikket fra enkeltpersoners larmende stemmer. Se på hvad klassen får energi af. Kommer energien fra en leg, fra mobning eller fra et godt projekt. Hvornår lykkes det os i klassen at lave noget sammen, der er mere end os – det fælles tredje – som vi får energi af. Det kan være en lejrtur, et avisprojekt eller da vi producerede vores egne matematikbøger. Dér var der energi i klassen. Det fungerede, og det lagde klassens hierarki ned. Hvis man kan finde den energi via fællesskabende didaktikker og trække den ind i hverdagen, er det godt”
Helle Rabøl Hansen (ph.d.-afhandling om mobning)

Klasselæreren/klassepædagogen er elevens faste holdepunkt. Læreren og pædagogen sikrer, at elever der udsættes for mobning/grove drillerier trygt kan fortælle det til en voksen med sikkerhed for, at læreren/pædagogen hjælper.

  1. Afklaring
    Læreren taler alene med den, der er blevet mobbet og mobberen. De skal begge have mulighed for at fortælle deres version af forløbet.
  2. Konfrontation
    Det er meget vigtigt, at den mobbede og mobberen får talt sammen om problemet. De skal hver især fortælle, hvordan de oplever problemet. Lærerens rolle er at sikre at alt kommer frem, årsager, forklaringer, opfattelser af hinanden etc. Konfrontationens formål er, at de involverede elever lærer hinanden at kende og får forståelse for de sociale mekanismer, der gælder for deres samvær.
  3. Aftaler og opfølgning
    Eleverne skal forstå, at der er nogen, der bekymrer sig om dem og hjælper dem med at løse problemet. Læreren aftaler med de involverede elever, hvordan der følges op på problemet. For eksempel ved samtaler med eleverne eller inddragelse af forældre.
  4. Hvad er på spil – klassekulturen undersøges, inddragelse af ledelsenKlasselærer/pædagog/team tager kontakt ledelsen og den konkrete sag undersøges nærmere. Det kan skønnes nødvendigt at inddrage skolens interne såvel som eksterne ressourceteam. Ledelsen og klasselærere/klassepædagog evt. skolens ressourceteam udarbejder en indsatsplan for klassen.Klassens forældre inddrages enten ved samtale, et forældremøde eller via forældreintra og orienteres herefter løbende i processen.Der evalueres på indsatsplanen og evt. nye/ andre tiltag sættes i værk. (Tovholder er klasselærer)

Såfremt skolen vurderer, at der er tale om en enkelt elev, som ved gentagne gange har mobbet eks. på de digitale medier, vil dette have konsekvens af bortvisning eller et ophør af samarbejdet med skolen.

Det er vigtigt at nævne, at et trygt læringsmiljø og en god skoletrivsel kommer ikke af sig selv, og derfor er det altafgørende med en målrettet indsats.

Vi ønsker at inddrage alle i vores trivselsarbejde, da indsatser virker bedst, når der positivt samarbejdes mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og andre professionelle omkring skolen.