Priser
Her kan du se, hvad det koster at gå i skole og SFO på Allerød Privatskole samt forældrebetaling ved hytteturer og lejrskoler.
Forside / Praktisk info / Priser
Priser
Prisen pr. barn afhænger af antal søskende. Følgende er skolepenge pr. barn pr. måned for skoleåret 2026/2027:
- 1. barn: 2.072 kr.
- 2. barn: 1.908 kr.
- 3. barn: 1.554 kr.
- 4. barn: gratis
Der betales månedsvis forud i 11 måneder pr. år.
I tillæg til skolepenge betales der 581 kr. pr. måned pr. barn til den obligatoriske madordning.
Der opkræves ikke skole- og madpenge i juli måned.
SFO (0. – 3. klasse)**
- 1. barn – 2.001 / måned. (11 mdr)
- Yderligere børn – 1.000,- kr./måned
(11 mdr)
Klub Tilbydes ikke – men der er adgang til
Allerøds klubtilbud på lige fod med
kommunenes øvrige skolebørn.
Mini-SFO pr. 1. Maj 2026 2.676 kr. i maj og juni**, madordning i
begge måneder.
Se flere detaljer i vores officielle takstblad
Opsigelsesvarsel
Der er 3 måneders opsigelsesvarsel til den 1. i måneden for udmeldelse af skolen, dvs. løbende måned + 90 dage. De sidste 3 måneder på skolen modregnes således i de forudbetalte skolepenge.
En plads i SFO’en kan opsiges med 1 måneds varsel til den 1. i måneden, dvs. løbende måned + 30 dage.
Lejrskole
Lejrskoler på Allerød Privatskole er mere end en tur væk hjemmefra. De er en del af skolens arbejde med dannelse, trivsel og faglighed gennem fællesskab og har derfor både et pædagogisk, fagligt og socialt formål.
Gennem skoleforløbet møder eleverne lejrskolen på tre trin, der bygger videre på hinanden.
På 5. årgang rejser alle klasser inden for Danmarks grænser og får de første fælles erfaringer med at være afsted som klasse.
På 7. årgang er omdrejningspunktet teambuilding og klassefællesskab. Turen kan gå til Danmark eller udlandet og skal styrke elevernes evne til at samarbejde, tage hensyn og indgå i et forpligtende fællesskab uden for skolens vante rammer.
På 9. årgang rejser alle klasser til udlandet uden for Skandinavien. Her er formålet først og fremmest sprogligt og kulturelt. Verden er blevet mindre, og det er væsentligt, at vi kan kommunikere også ud over Danmarks grænser. Vi vil gerne give vores elever en oplevelse af at bruge og opleve sprog i konkrete situationer, en bedre mulighed for at forstå andre landes kultur og erfaring med at indgå i kulturmøder på et internationalt plan.
På 2. eller 3. klassetrin opfordres der til en forældrearrangeret hyttetur med 1 overnatning.
Alle lejrskoler er forældrefinansierede, dog med en maximumpris på hvert klassetrin. Denne er fastsat af bestyrelsen.
| Klassetrin & antal dage | Maksimal betaling |
| 5. klasse i 4 dage | 1.650 kr. |
| 7. klasse i 5 dage | 4.000 kr. |
| 9. klasse i 5 dage | 4.000 kr. |