Hverdagen

Aktiviteter, traditioner & forældresamarbejde

Hverdagen

Aktiviteter

I takt med kalenderåret tilbyder vi mulighed for kreaværksted, træværksted, håndarbejde, sport, dans, madlavning, bål, rollespil, ture, fester og meget mere. Der vil blive udarbejdet et årshjul. Der vil ca. hver anden måned blive sendt et nyhedsbrev/en aktivitetsplan ud, så I forældre kan følge med i, hvad der er af tilbud, og snakke med jeres børn om det derhjemme.

Der kan være aktiviteter, hvor børnene skal tilmelde sig via opslag, der hænger i SFO’en, som for eksempel ture ud af huset. Der bliver afholdt børnemøder, hvor børnene bliver orienteret om disse aktiviteter.

Eftermiddag

Vi tilbyder et let måltid kl. 14.30. Det kan være frugt eller grøntsager, brød og meget andet.

Traditioner

Der vil selvfølgelig også være traditioner i Allerød Privatskoles SFO. Hvert år vil der være en koloni, halloweenfest, juleengagement, sommerfest, turneringer med andre skoler og forskellige temafester.

Afkrydsning

Når børnene har fri fra skole, vil vi voksne hjælpe dem til SFO’en. Her vil en voksen krydse børnene ind, og når de går hjem, bliver de krydset ud. Samtidig vil hvert barn have en brik med billedet, som de selv skal vende.

Forældresamarbejde

Vi ønsker at have et tæt samarbejde og en god dialog med forældrene. Der vil være et forældremøde i løbet af efteråret, og vi vil være tilstede til forældresamtaler i indskolingen.